Varme


1. Varmeforsyning til Hvedevænget

varmekaelder_01Hvedevænget får fjernvarme leveret fra Norfors Fjernvarme.

Fjernvarmen føres ind i en fælles varmecentral i kælderen under hus nr. 80 ved den nordlige parkeringsplads. Kælderen kaldes derfor Varmekælderen.

Fjernvarmeleveringen måles i varmecentralen, og der afregnes mellem Norfors og Grundejerforeningen efter leveret vandmængde, leveret energimængde og fast bidrag i henhold til opvarmet areal. Den samlede pris for fjernvarmen bliver lavere ved stor afkøling og lavt vandforbrug.

2. Varmeinstallation i varmekælderen
I varmecentralen overføres fjernvarmen til Hvedevængets lokale fjernvarmenet ved hjælp af en varmeveksler.

I varmecentralen er monteret en cirkulationspumpe, en reservecirkulationspumpe, en trykekspansionsautomat og en reguleringsventil. Trykekspansionsautomaten holder trykket i anlægget konstant uafhængigt af vandtemperaturen. Reguleringsventilen er udstyret med en automatik, som styrer vandtemperaturen i forhold til udetemperaturen med en minimumtemperatur på 60oC.

Når udetemperaturen er 0oC og derover, holdes fremløbstemperaturen på 60oC. Når ude-temperaturen er under 0oC, stiger fremløbstemperaturen proportionalt. Ved minus 10oC udenfor er fremløbstemperaturen således 75oC.
Cirkulationstrykket, som leveres af pumpen i varmecentralen, er tilstrækkeligt til at cirkulere vandet rundt i husene til radiatorer og gulvvarme. Nogle huse har monteret egen supplerende cirkulationspumpe.

3. Varmeforsyning til husene
Fra varmecentralen føres fjernvarmevand ud til husene i to rørstrenge én mod syd og én mod nord.

Fra strengen føres fjernvarmerøret ind i hvert enkelt hus, hvor det afsluttes med en afspærringsventil og en kombineret indregulerings- og afspærringsventil.

Indreguleringsventilen i husene er dynamisk. Det betyder, at alle huse bør få den samme vandmængde uafhængigt af, hvad der sker i ledningsnettet og i de andre huse. Vandmængden er forudbestemt, og alle huse er ligestillede. Ændringer i de enkelte huse, f.eks. med større gulvvarmeanlæg, egen pumpe, egen reguleringsventil m.m., har ingen indflydelse på naboens forsyning. Indreguleringsventilerne medvirker til, at den fælles afkøling af fjernvarmevandet kan holdes høj og prisen for fjernvarmen lav.

4. Varmeinstallation i husene
Husene er forsynet med en varmtvandsbeholder, som opvarmer vand til brugsvand, og et centralvarmeanlæg, som opvarmer huset.

4.1. Varmtvandsbeholder (varmt forbrugsvand)
Forbrugsvand opbevares og opvarmes i varmtvandsbeholderen.

Ved opførelsen i 1976 var der monteret en vandret liggende kappebeholder til varmt vand under bordet i bryggerset. I de fleste huse er denne beholder udskiftet med en vægmonteret beholder med spiral. Varmtvandstemperaturen reguleres ved hjælp af en termostat.

Varmtvandsbeholderen fungerer uafhængig af centralvarmesystemet.

4.2. Centralvarmeanlæg
Centralvarmeanlægget i de enkelte huse er oprindeligt udført som et ét-strengsanlæg (én streng i stueetagen og én streng på 1. sal), der er ført under gulvene.

Centralvarmeanlægget sender fjernvarmevandet rundt til radiatorerne og til gulvvarmerørene i badeværelset. I badeværelset er ventilen til gulvvarme anbragt for neden ved radiatoren.

Radiatorerne var oprindeligt udstyret med almindelige radiatorventiler. I mange huse er disse udskiftet med termostatventiler. Vær opmærksom på at sådanne termostatventiler skal være af en særlig type til et ét-strengsanlæg.

I nogle huse er radiatorer erstattet af gulvvarmeanlæg, og i nogle huse er ét-strengsanlægget ændret til et to-strengsanlæg.

Når fjernvarmevandet i et varmerør kommer frem til en radiator, der er åben, vil noget af vandet løbe op og igennem radiatoren, mens noget vil løbe videre i røret. Efter radiatoren samles vandet igen, når vandet fra radiatoren kommer retur ned til varmerøret på strengen. Derefter løber vandet videre til næste radiator. Mængden af vand, der løber op gennem radiatoren, afhænger af radiatorventilens åbning.

Vandet afkøles på sin vej gennem huset, derfor kan den første radiator på strengen være varmere end den sidste, hvis man ikke har termostatstyrede ventiler.

Hvis cirkulationen er åben, vil der altid cirkulere vand rundt i rørene,også selvom alle radiatorer er lukkede. For at spare på varmeregningen er det derfor en god ide at lukke for cirkulationen om sommeren, når man ikke har brug for opvarmning i huset.

Der kan ikke umiddelbart installeres varmevekslere i husenes varmesystemer. Råd herom skal søges hos faglige eksperter.

4.3. Lukning for vand
Når der lukkes for afspærringsventilens og indreguleringsventilens greb i huset, kan der udføres reparationer mv. på anlægget i huset, uden at det påvirker resten af bebyggelsen.

Der kan lukkes separat for centralvarmeanlægget med et greb på tilgangsrøret hertil. Dette er aktuelt om sommeren, hvor der ikke er behov for centralvarme. I den varme periode bør alle lukke helt for cirkulationen i centralvarmeanlægget. Det er ikke tilstrækkeligt kun at lukke for alle radiator-/termostatventiler, da der så fortsat vil cirkulere varmt vand rundt i varmerørene i gulvene.

Der kan lukkes separat for varmtvandsbeholderen med et greb på tilgangsrøret hertil.

Der er også en stophane under et lille dæksel ude i gården. Stophanen bruges til at lukke for brugsvandet fra kommunen, når en VVS-installatør skal arbejde med afspærringsventilen i bryggerset inde i huset. Hertil anvendes en teenøgle.

4.4. Fejlfinding
Hvis du oplever, at der ikke er tilstrækkelig varme i huset, kan det afhjælpes på én af følgende måder:

  • Ingen vandgennemstrømning i huset:
    Hør naboerne. Har naboerne vandgennemstrømning, er problemet i dit hus.
    Hvis ikke, er der nok fejl i varmecentralen: Kontakt varmeudvalget.
  • En kold radiator:
    Stiften i termostatventilen kan sidde fast. Demonter følerhoved og løsn stift ved hjælp af papegøjetang eller tilkald VVS reparatør.
  • Varme i stueetagen men ikke på 1. sal:
    Der kan være luft i radiatorerne: Åben luftskruen i enden af radiatoren til der kommer vand ud. 
  • Temperaturen på brugsvandet svarer ikke til den indstillede temperatur:
    Termostatventilen i varmtvandsbeholderen kan være defekt. Tilkald VVS-reparatør.
  • Når intet af det ovenstående virker:
    Fejl i varmecentralen. Kontakt varmeudvalget.

4.5. Varmemåler
Kamstrup_varmemålerNuværende varmemålere fra Kamstrup er installeret i 2002.

Varmemåleren viser den mængde varme, der bruges i huset. Den måler:

  • Vandgennemstrømning (flow) måles i den sorte vandmåler med ledning i toppen.
  • Indgangstemperatur måles med en termoføler, hvor ledningen har en rød plade.
  • Udgangstemperatur måles med en termoføler, hvor ledningen har en blå plade.

Varmemåleren beregner den forbrugte energi således:

  • Differenstemperatur: Indgangstemperatur minus udgangstemperatur.
  • Forbrugt energi: Differenstemperatur x vandflow x tid.

Den forbrugte energi summeres løbende, så måleren hele tiden viser den hidtil forbrugte energi.

Se betjeningsvejledning for MULTICAL varmemåler her.

5. Varmeaflæsning
Måleraflæsning foretages en gang om året lige efter nytår. Aflæsningen foretages af kassereren.

Måleraflæsninger til brug for Hvedevængets varmeregnskab og til refusionsopgørelser må udelukkende foretages af bestyrelsen/kassereren eller Brunata a/s.

Brunata a/s accepterer ikke, at beboeren selv aflæser varmemåleren ved flytning. Den fraflyttede skal selv anmode Brunata a/s eller bestyrelsen/kassereren om at foretage flytteaflæsning, og man hæfter selv for alt forbrug, indtil en sådan aflæsning er foretaget. Husk at melde flytning til foreningens kasserer eller formand.

6. Afregning
Der opkræves acontobetaling for varme fire gange årligt ved fremsendelse af indbetalingskort.
Spørgsmål vedrørende afregningen rettes til kassereren.

7. Kontrol
Det er en god ide jævnligt at kontrollerer energiforbruget på måleren i bryggerset. Man kan regelmæssigt nedskrive den information, som varmemåleren angiver, eksempelvis sådan:

Uge-
nr
Forbrugt
energi
Forbrugt
vand
Fremløbs-
temp.
Retur-
temp.
Afkøling Vand-
flow
Fejl-
kode
Time-
tæller

SKEMA TIL KONTROL AF ENERGIFORBRUG

Du bør især kontrollere om

  • det akkumulerede varmeforbrug stiger
  • der er vandgennemstrømning (må ikke konstant vise ‘0’)
  • der opstår fejlkode (må kun være ‘000’)
  • timetælleren viser korrekt tid.

Hvis du følger disse råd, vil du i forbindelse med en fejl lettere kunne dokumentere over for Brunata a/s, hvilket forbrug du har haft i perioden op til tidspunktet, hvor fejlen opstod. I modsat fald vil Brunata a/s selv beregne et skønnet forbrug.

Såfremt der opstår fejl på måleren, bør du hurtigst muligt melde det til Varmeudvalget eller til et bestyrelsesmedlem.

8. Spareråd
Ud over at isolere, tætne og bruge termostatregulering kan man spare varmeudgifter ved at følge forskellige råd:

    • Luk for cirkulationen under gulvene i huset om sommeren. Vær dog opmærksom på at man så også lukker for gulvvarmen i badeværelset.
  • Skru ned for gulvvarmen i badeværelset. Gulvvarme er dyrt, og man kan derfor med fordel kombinere gulvopvarmningen i badeværelset med varme fra radiatoren. 
  • Hold temperaturen på det varme brugsvand på ca. 55 grader. Det er netop tilstrækkeligt til opvask. 
  • Hold rumtemperaturen på omkring 21 grader C. 
  • Hvis det er muligt, så lad gardinerne hænge bag radiatorerne. Herved strømmer varmen ud i stuen og ikke om bag gardinet. 
  • Luk lige meget op for radiatorerne i alle de rum, der skal opvarmes. Forskellige temperaturer på radiatorerne kan medføre træk. 
  • Hold vinduer og yderdøre lukkede og luft godt ud to til tre gange om dagen i fem til ti minutter. Hvis der er dug på indersiden af ruderne, trænger der til at blive luftet ud. 
  • Hvis varmen forsvinder i en eller flere radiatorer, kan det være tegn på, at der er luft i systemet. En knitren ved flowmåleren er også tegn på luft i systemet. Dette kan ske efter vandpåfyldning af systemet i varmekælderen, når du tænder for cirkulationen eller vil have større vandgennemstrømning, når varmesæsonen begynder. Luk evt. luft ud af radiatorerne ved at åbne skruen foroven. Husk at opfange radiatorvand der når at sive ud, inden du får skruet til igen. Udluftningen skal evt. foretages flere gange med nogle dages mellemrum. Det kan også være, at du skal lukke helt op for varmegennemstrømningen i en kort periode. Herved kan evt. luft blive ført rundt i systemet og samlet i den øverste del af radiatorerne, hvor ventilerne sidder.
  • Hold jævnligt øje med energimåleren. Så kan du få et indtryk af varmeforbruget gennem året og måske få nye ideer til at spare på varmen.

Hvis du har behov for at se den oprindelige tekst fra 2005-04-03 om varme i Hvedevænget, fordi du ikke har foretaget de ændringer, som den ovenstående tekst relaterer til, kan du finde den her:

 


Vejledning til varmecentralen
Der er udarbejdet en mappe, der ligger i varmekælderen og på hjemmesiden om alle installationer i varmekælderen, i kælderskakten og på endegavlen ved varmekælderen. Mappen beskriver installationernes funktioner og er en vejledning for medlemmerne af Hvedevængets Varmeudvalg og modtagere af SMS-fejlmeldinger fra varmecentralen. Se mappen her: