Boldspil

160705_Faellearealer_07
Boldbanen

Foreningen har et græsområde i den sydlige ende af bebyggelsen, som egner sig godt til forskellige former for boldspil. Det benævnes i daglig tale ”fodboldbanen”, fordi der her står to mål (håndboldmål), og fordi der oftest er blevet spillet fodbold her.

For øjeblikket består Børne- og aktivitetsudvalget kun af kvinder med meget få fodboldevner. Andre beboere opfordres derfor til at tage initiativ til fodboldaktiviteter enten som spontane kampe eller som en lille fodboldturnering.

Men der kan måske også arrangeres andre ting med bolde: håndbold, rundbold, softball, amerikansk fodbold, touchball eller andet? Hvem har kendskab og lyst? Med boldspil kan der altid arrangeres noget for både børn og voksne, for ”piger” og ”drenge”.

Man kan altid invitere via Facebook til en spontan dag eller måske planlægge et lidt større arrangement.