Hvededag lørdag den 26. august 2023

 

Kære Hvedebeboere

Igen i år inviteres der til hyggelig fælles arbejdsdag og et lille frokostarrangement lørdag den 26. august 2023. Vi arbejder formiddag og lidt om eftermiddagen afbrudt af en hyggelig frokost, som foreningen står for.

Hvedevænget med legepladser og fællesarealer skal fortsat fremstå hyggelig og attraktiv. Derfor er der behov for, at så mange som muligt bidrager til at løse de fælles opgaver. Har du ikke været med før, har du rig mulighed for at møde flere af naboerne i Hvedevænget.

Grøntudvalget og bestyrelsen har gjort sig nogle tanker om arbejdsopgaver. Bl.a. er der mulighed for beskæring af buske, kantbeskæring ved stier, lidt lugning og maling af bl.a. legeredskaber. Derudover skal de to legeredskaber i Månelandskabet, vippedyret og klatrestativet, demonteres og fjernes (på grund af råd).

Vi synes imidlertid, at det er jer, der deltager i arbejdet på fællesarealerne, der skal have mulighed for at komme med forslag og ønsker. I må derfor meget gerne fremsende forslag til os. 

Har du ikke mulighed for at deltage på arbejdsdagen, men gerne vil bidrage med en praktisk indsats på fællesarealerne på et andet tidpunkt, så skriv dette på tilmeldingsskemaet, så der kan tages højde for dette i planlægningen af dagen.

Foreningen byder på forfriskninger, frokost og drikkevarer.

Plan: Arbejde 9.30 – 13.00. Frokost kl. 13.00 – 13.45 . Arbejde 13.45 – 15.30.  

Mødested: I månelandskabet.Af hensyn til planlægning og indkøb beder vi om svar – OGSÅ hvis I ikke kommer –  ved mail til bestyrelsen eller ved returnering af tilmeldingsblanketten du finder her i postkassen Hvedevænget nr. 8 senest søndag d. 20. august.

 På snarligt gensyn

Grøntudvalg og Bestyrelse