Hvededag lørdag den 3. september 2022

INVITATION

Kære Hvedebeboere

Igen i år inviteres til sensommer-fællesarbejde lørdag den 3. september 2022. Vi arbejder formiddag og eftermiddag afbrudt af en hyggelig frokost, som foreningen står for. Vi slutter med fællesspisning i foreningens telt om aftenen, hvor I selv medbringer kød/pølser til grillen. Foreningen sørger for drikkevarer og tilbehør

Hvedevænget med legepladser og fællesarealer skal fortsat fremstå hyggelig og attraktiv. Derfor er der behov for, at alle friske og arbejdsduelige Hvedebeboere bidrager til at løse fælles opgaver. Har du ikke været med før, har du rig mulighed for at møde flere af naboerne i Hvedevænget.

Grøntudvalget og bestyrelsen har gjort sig nogle tanker om arbejdsopgaver. Bl.a. er der mulighed for beskæring af buske, kantbeskæring ved stier, lugning, maling af legeredskaber m.m.

Vi har nogle opgaver, som vi prioriterer at få gennemført. Men I har selvfølgelig også mulighed for at komme med forslag og ønsker. I må derfor meget gerne fremsende forslag til os.

Børne- og aktivitetsudvalget vil arrangere sjove aktiviteter for børnene.

Om aftenen dækker vi op til fællesspisning, såfremt der er interesse for det.
Bemærk vi har brug for et par frivillige til at hjælpe med opsætning af teltet, venligst lav et notat på tilmeldingen, hvis du har mulighed for at hjælpe.

Har du ikke mulighed for at deltage på arbejdsdagen, men gerne vil bidrage med en praktisk indsats på fællesarealerne på et andet tidspunkt, så skriv dette på tilmeldingsskemaet, så der kan tages højde for dette i planlægningen af dagen.

Foreningen byder på forfriskninger, frokost ( sandwich ), og drikkevarer til såvel frokosten som til  fællesspisningen om aftenen.

Plan: Arbejde 9.30 – 13.00. Frokost kl. 13.00 – 13.45. Arbejde 13.45 – 15:30.  

Kl. 18.30 mødes vi til drinks, grill og fællesspisning. 

Af hensyn til planlægning og indkøb beder vi om svar – OGSÅ hvis I ikke kommer –  ved mail eller ved returnering af blanketten du finder ved at klikke her i postkassen i  Hvedevænget 8 senest søndag den 21. august.


På snarligt gensyn
Børne- og aktivitetsudvalg, Grøntudvalg og Bestyrelsen.